Blogindlæg

Et åbent brev til forældre – om unge og kokain

For de pårørende 

Jeg skriver dette som psykolog, som far – og som et menneske der har trukket mine forældre igennem et helvede, som de færreste nogesinde vil kunne komme til at forstå.
 
Det her er ikke et forsøg på at skabe frygt.
 
Det er heller ikke en moralsk løftet pegefinger.
 
Det er et forsøg på at dele viden og erfaring, som mange forældre simpelthen ikke har fået og desværre i en lang række tilfælde lever i uvidenhed om, indtil det er for sent.
 

Mange er påvirkede – uden det opdages

Jeg møder i mit arbejde flere og flere unge – og voksne – som er dybt påvirkede af kokain. Ikke nødvendigvis i klassisk misbrug, men i et forbrug, der langsomt har taget kontrollen.
 
Det fælles for næsten alle er, at ingen – heller ikke forældrene – opdagede det i tide.
 
Og det er ikke, fordi forældrene er ligeglade.
Tværtimod.
 

Kokainmisbrug er anderledes i dag

De fleste forældre er engagerede, kærlige og vil deres børn det bedste.
Problemet er, at billedet af kokain i dag er radikalt anderledes end for bare 10–15 år siden. Stoffet er blevet normaliseret. Det forbindes ikke længere med “misbrugere”, men med fester, studieliv, netværk og “weekend”.
 
Det betyder, at mange forældre ikke genkender faresignalerne – fordi de ikke ved, hvad de skal kigge efter.
 
I dag er det helt almindeligt, at unge:
  • anskaffer kokain via sociale medier
  • får det leveret hurtigt og diskret.
  • De tager det i weekenderne sammen med alkohol
  • Og samtidig fungerer fint i skole, job og relationer – i hvert fald i begyndelsen
Det gør det ekstra svært at opdage.
 
Og netop derfor er det farligt
Kokain er ikke et “uskyldigt” stof, man kan tage i en periode og så lægge væk igen uden konsekvenser.
 
Særligt ikke når hjernen stadig er under udvikling. De psykiske følger – depression, angst, tomhed, humørsvingninger, identitetsusikkerhed – kommer ofte snigende.
 
Nogle gange først år senere.
 

Viljen er der, men kontrollen er væk

Jeg ser også mange unge, som gerne vil stoppe. Som forsøger.
 
Men opdager, at de ikke længere selv bestemmer.
 
Det er dér, forældre ofte først bliver involveret – når smerten allerede er stor.
 

Derfor vil vi gerne invitere til noget andet end endnu en løftet advarselsfinger.

 
Vi vil invitere til viden, dialog og åbenhed.
 
I den kommende tid vil vi afholde informationsaftener for forældre med start i marts måned, hvor vi vil:
forklare, hvad kokain gør – psykisk og biologisk
 
vise, hvordan stoffet skaffes i dag
 
tale om tidlige tegn, man kan være opmærksom på
 
og vigtigst:
 
Hvordan man taler med sit barn, uden at lukke samtalen.
 
Formålet er ikke kontrol.
 
Formålet er kontakt.
 
Jeg skriver dette, fordi jeg oplever et gab mellem den virkelighed, unge lever i, og den viden, mange forældre har adgang til.
 
Det gab kan vi lukke – men kun hvis vi tør tale om det.
 
Det her handler ikke om “de andres børn”.
 
Det handler om vores allesammens.
 
 
Mikael Borup Nielsen
Cand.psych (klinisk psykolog)
Primær behandler hos Fjorden Behandling

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kokain – og hvad gør det ved kroppen?

Kokain er et centralstimulerende stof, der kan give en kortvarig følelse af energi, selvtillid og skærpet opmærksomhed. Samtidig kan det øge puls og blodtryk og belaste hjertet. Når virkningen aftager, oplever mange et markant “nedtur”-skift med uro, irritabilitet og nedtrykthed.

Tegn kan være, at personen virker usædvanligt opkørt/hyperaktiv, mere selvcentreret, taler hurtigt, og at pupillerne er store. Nogle får også spændte muskler og virker rastløse.Hvis du ofte overvejer, om du drikker for meget, eller andre udtrykker bekymring. Jo tidligere du søger professionel hjælp, desto lettere er det at bryde mønstrene. Vi tilbyder anonym, ambulant rådgivning og kan ved behov hjælpe med at koordinere lægefaglig afrusning via egen læge/samarbejdspartnere. Sundhedstyrelsen

Når der opstår trang, når forbruget begynder at fylde i tanker og planlægning, eller når det bliver sværere at lade være – selv når man har besluttet sig. Et andet advarselstegn er, at man får en lang “nedtur” med søvnproblemer, manglende energi, nedtrykthed/irritation og stærk trang til stoffet. Sundhedsstyrelsen

Samtidig brug kan danne cocaethylene i kroppen, som har kokainlignende virkninger men kan blive i kroppen længere, og som er forbundet med øget belastning af bl.a. hjerte og risiko for alvorlige reaktioner. National Library og Medicine, USA

Vi inviterer hos Fjorden Behandling til informationsaftener for forældre fra marts, hvor fokus er forebyggelse i praksis:

  • hvad kokain gør – psykisk og biologisk

  • hvordan det typisk skaffes og bruges i dag

  • tidlige tegn man kan være opmærksom på

  • og især: hvordan man taler med sit barn, uden at samtalen stopper

Formålet er enkelt: ikke kontrol – men kontakt.
At give forældre mulighed for at handle i tide – med ro, viden og en tydeligere retning.

Få hjælp - vi sidder klar til at tale med dig

Vi bestræber os på at tilbyde en tid hurtigst muligt, så du ikke står alene med din beslutning. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt, og du kan altid ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål, eller hvis du bare har brug for at tale med nogen, der forstår din situation. Det vigtigste er, at du ikke udsætter hjælpen – jo før du tager skridtet, jo større er chancen for, at du kan skabe en stabil og ædru fremtid.Det første skridt kan føles svært, men hos Fjorden Behandling vil du møde forståelse og mennesker, der har både erfaring og viden til at hjælpe dig videre. Vi arbejder ud fra evidensbaserede metoder, og vi lægger vægt på at møde dig i øjenhøjde – uden fordømmelse, men med respekt og omsorg